Ydelser

Frisør Karina Hvistendal

27 11 27 56 Book tid

Herreklip

Hos Frisør Karina Hvistendal tilbyder vi herreklip af høj kvalitet. Vi starter behandlingen med en samtale med kunden om ønsker og forventninger til klipningen, og vi bidrager naturligvis gerne med inspiration, kreative idéer og professionelle rådgivning, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl. Det vigtigste for os er, at du efter klipningen ender med en frisure, du er glad for. 

 

Vores frisører har den 4-årige frisøruddannelse og deltager jævnligt på kurser for at lade sig inspirere og holde sig opdaterede på tidens trends og de nyeste teknikker. På den måde sikrer vi os, at vi kan tilbyde tidssvarende rådgivning og den bedste service.

Børneklip

Vi byder med et smil børn velkomne i frisørstolen hos Frisør Karina Hvistendal. Hvad enten det er barnets første klipning eller en klipning og opsætning i forbindelse med konfirmation, så sætter vi en ære i at tage hensyn til barnets behov. 


Vores professionelle og dygtige frisører har stor erfaring med børneklipning, og vi tager os altid god tid, så barnet føler sig tryg ved situationen. En klipning skal nemlig altid være en behagelig oplevelse, uanset hvor gammel man er. 

Dameklip og vask

Hos Frisør Karina Hvistendal tilbyder vi dameklip i alle længder. Hvad enten du ønsker dig en korthårsfrisure, en klipning af langt hår eller blot en studsning af pandehåret, står vi klar til at hjælpe dig. Vi tager os god tid til en snak om dine ønsker og krav til din frisure, da det er vigtigt for os, at du bliver tilfreds med din dameklipning. 


Ønsker du andre behandlinger i forbindelse med din dameklip, så kan vi naturligvis også klare det. Vi tilbyder blandt andet hårfarvning, balayage og permanent, hvis der skal ske noget helt nyt. Ønsker du opsætning af hår til konfirmation, bryllup eller andre fester, kan vi også hjælpe med det.

Dameklip, vask og føn

Frisør Karina Hvistendal tilbyder dameklip inklusiv vask og føn, så du kan nyde en selvforkælende stund, hvor det er dig, der er i fokus. Uanset om du ønsker dig en smart korthårsfrisure eller skal have studset dine lange lokker, så står vi klar til at hjælpe dig. 


Før klipningen tager vi os en snak i stolen om dine ønsker og forventninger, og vi kommer også gerne med gode råd og inspiration. Herefter følger en dejlig hårvask med lækre produkter, og efter klipningen afslutter vi med føn. 

Dame bundfarve

Ønsker du at få farvet din udgroning eller grå hår i hovedbunden, så er bundfarve et godt valg. Frisør Karina Hvistendal sørger for at opfriske din farve, så du igen får et flot og friskt nyfarvet look. Vi rådgiver dig naturligvis i farvekombinationer, så du får den rette farve til lige netop dit hår. 


Når du vælger bundfarvning, indeholder behandlingen udover bundfarvning også vask og føntørring. Du kan også få udført bundfarvning i forbindelse med andre behandlinger, for eksempel dameklip og balayage. 

Dame permanent inkl. klip og sæt

Drømmer du om flotte slangekrøller eller et smukt, bølget fald i håret, selvom du fra naturens side er udstyret med fladt og glat hår, så er permanent en god løsning for dig. Med permanent kan vi skabe varige krøller, der ser ud, som du ønsker dem, og holder, til håret vokser ud igen. Vi tilbyder permanent inklusiv klip og sæt, hvad enten du er mand, kvinde eller barn.

Opsætning af hår til konfirmation og bryllup

På din store dag, hvad enten det er konfirmation eller bryllup, skal du føle dig smuk og godt tilpas. Håret skal sidde som du drømmer om, og det skal blive siddende gennem hele dagen. Frisør Karina Hvistendal står klar til at sætte dit hår, så det sidder helt perfekt. Vi guider dig gennem de mange muligheder, der er, så vi kan finde frem til den helt rette håropsætning for dig og dit hår. 


Vi har stor erfaring med opsætning af både bryllupshår og konfirmationshår, og vi sørger for, at håropsætningen bliver en god oplevelse, som du kan nyde og slappe af i, inden det hele går løs.

Lash lift og curl lift

Drømmer du om flotte og voluminøse vipper, der buer flot og synes længere? Så er lash lift og curl lift noget for dig. Lash lift er et semi-permanent vippebuk, der fremhæver dine egne naturlige vipper ved at løfte dem og give et flot buk. På den måde kan du uden daglig vippebukker og mascara få smukke og mere markerede vipper, der stadig har et naturligt udtryk.


Selve behandlingen med lash lift og curl lift er en yderst skånsom og afslappende behandling. Med lukkede øjne får du forsigtigt løftet vipperne, der med lim fæstes til en silikonepad. Herefter kommes der permanentvæske og settingvæske på. Behandlingen varer 45-60 minutter, og resultatet har en holdbarhed på 6-8 uger. 

Balayage

Hos Frisør Karina Hvistendal udfører vi den populære hårfarvetrend balayage, der giver et smukt og naturligt hår. Balayage er en særlig hårfarveteknik, der udføres med frihånd, hvilket resulterer i en naturlig overgang uden store kontraster. Balayage giver et flot og solkysset udtryk uden lige så store kontraster som ved andre hårfarvningsteknikker. 


Balayageteknikken kan bruges i alle hårfarvetoner, og bruger du dit hårs naturlige bundfarve, behøver du ikke bekymre dig om markante udgroninger. Balayage er derfor en hårfarvningsteknik, der kræver minimalt vedligehold. 

klipning af pande- og sidehår

Skal du blot have klippet pandehåret eller studset etagerne i sidehåret, tilbyder vi også det hos Frisør Karina Hvistendal. Pandehår og sidehår kræver nemlig lidt ekstra vedligehold og hyppig klipning, så formen holdes flot og skarp. Klipning af pandehår og sidehår er en hurtig, nem og billig måde at vedligeholde din flotte frisure bedst muligt. 

Kontakt os her

hCaptcha